STRATEGI FOR INKLUSION PÅ BORUP SKOLE
August 2020
MÅL FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I KØGE KOMMUNE
“Alle børn skal - så vidt det er muligt - inkluderes i de lokale skolefællesskaber.”
Fra “Strategi for inkluderende fællesskaber”, Køge Kommune 2020
MÅLSÆTNINGER FOR INKLUSION PÅ BORUP SKOLE
”Inklusion er et fællesbegreb på Borup Skole, som dækker over en ambition om, at alle elever skal føle sig som en del af fællesskabet og at alle elever skal udfordres på et niveau, som er passende i forhold til deres evner og muligheder.
For at fremme inklusion bruger Borup Skole mange ressourcer på at skabe et godt undervisningsmiljø for alle elever. Når man arbejder med et godt undervisningsmiljø i klassen, indebærer det også, at man tager særlige hensyn og yder særlige indsatser i forhold til børns forskellige behov”
Fra Borup Skoles værdigrundlag
VISIONER
Vi ønsker at alle børn oplever at være en aktiv og betydningsfuld del af et inkluderende børnefællesskab, der rummer den forskellighed og mangfoldighed, som også afspejler sig i det øvrige samfund. Det inkluderende børnefællesskab giver alle børn mulighed for at deltage i undervisningen og i skolens sociale liv.
Vi ønsker at alle børn og unge i det inkluderende fællesskab udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at tackle en kompleks og foranderlig verden, så de opnår de nødvendige redskaber til at indgå i et demokratisk samfund.
HVORDAN KAN MAN SE AT INKLUSION HAR VÆRDI PÅ BORUP SKOLE?
Vi er opmærksomme på, om undervisningen i sig selv giver mulighed for fællesskab, så eleverne hver især er vigtige for hinandens læring – vi bruger fællesskabende didaktikker.
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber. Det betyder, at lærere og pædagoger sammen planlægger, udfører og evaluerer undervisningen. Vi mødes i teammøder, afdelingsmøder, fag-teammøder og i årgangskonferencer. Her følger vi elevernes faglige og sociale trivsel ved at se på relevant data. Data om elevernes udvikling kan være trivselsundersøgelser, faglige tests, elevproduktioner samt observationer fra undervisning og SFO-tid. Det Pædagogiske Læringscenter (PLC) bidrager med viden om nye materialer og metoder til at sikre en høj kvalitet.
Vi underviser differentieret, så alle eleverne har mulighed for at deltage i den undervisning, vi har planlagt. Specialundervisning og specialpædagogik kan være en del af dagligdagen.
Nogle gange udfordres lærere og pædagoger af elever, der viser tegn på dårlig trivsel. I disse tilfælde er der brug for sparring og rådgivning, og det professionelle læringsfællesskab udvides med vejledere. Det kan være vejledere fra skolens eget inklusionsteam, eller vejledere fra Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning og fra Familiecenter Køge.
Når det almene trods dette alligevel ikke rækker, og enkelte elever har særlige behov, der kræver yderligere specialiserede indsatser, kan skolen søge om flere midler til at fastholde eleven i det almene miljø i skolen, eller eleven kan blive visiteret til specialklasse eller til specialskole.
PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER (PLC) OG RESSOURCETEAM
Lærere og pædagoger henter vejledning og sparring vedrørende didaktik og pædagogik hos skolens vejledere. Vejlederne er organiserede i det Pædagogiske læringscenter (PLC) og i Ressourceteamet.
PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER (PLC)
Alle skoler har et pædagogisk læringscenter, som er beskrevet i en bekendtgørelse fra undervisningsministeriet.
BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM LÆREREN/PÆDAGOGEN/TEAMET OG PLC-VEJLEDEREN
Alle kan henvende sig til en af vejlederne i PLC for faglig sparring og rådgivning. Efter aftale med PLC kan man som lærer eller team samarbejde med en vejleder om et undervisningsforløb.
SKOLENS RESSOURCETEAM
Særlige vejledere kan træde til med viden om børn med særlige behov. Disse vejledere er organiseret i et ressourceteam. Ressourceteamet består af skolens inklusionsvejleder, skoleleder, SFO-leder, psykolog fra PPR, forebyggende rådgiver fra Familiecenter Køge samt UU-vejleder.
Skolerne får tilført midler fra en central, kommunal pulje til arbejdet med inklusion. På Borup Skole har vi samlet disse ressourcer hos en gruppe specialiserede medarbejdere i ét team – Inklusionsteamet - for at sikre faglig ekspertise og så stor fleksibilitet som muligt.
BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM LÆREREN/PÆDAGOGEN /TEAMET OG RESSOURCEMEDARBEJDEREN
Lærerens/pædagogens/teamets ansvar:
• Du/ I skal vide alt – eller så meget som muligt - om børnene. Fagligt standpunkt, hjemlige forhold mv.
• Du/I skal holde møder med hinanden og med os.
• Du/ I skal være villige til at reflektere over egen praksis.
• Du/ I skal være villige til at ændre på egen praksis.
Inklusionsmedarbejderens ansvar:
• Du er tovholder. Du sørger for, at elever og forældre bliver orienteret om indsatsen.
• Du sørger for, at der skrives handleplan og referater samt evt. visitationsansøgninger
• Du sikrer, at elever, forældre, lærere og pædagoger følger handleplanen
• Du sørger for, at der bliver indkaldt til relevante sparringsmøder og netværksmøder
• Du er sparringspartner. Du kommer med faglig viden om f.eks. forskellige diagnoser
• Du har viden om læringsprocesser, undervisningsdifferentiering, relationsarbejde, refleksioner i teamet
• Du deltager i/ står for undervisning i tæt samarbejde med læreren
• Du planlægger og står for trivselsforløb i samarbejde med lærere og pædagoger
FREMGANGSMÅDE
1. Udfordringen drøftes i teamet. Teamet bruger ”Den Pædagogiske Kortlægning” (Se bilag) som ramme for drøftelserne. Klasselærer skriver stikord:
a. Hvad er udfordringen?
b. Hvordan er forældrene inddraget?
c. Hvornår er udfordringen ikke til stede?
d. Hvad har vi allerede prøvet?
2. Herefter kan teamet kontakte inklusionsvejlederen eller en ressourceperson og få uformel sparring et par gange.
3. Hvis teamet fortsat oplever udfordringer, kan der etableres et mere fast samarbejde med en ressourcemedarbejder. Teamet kontakter den pædagogiske afdelingsleder eller inklusionsvejlederen, der i første omgang indkalder til et sparringsmøde, ofte med deltagelse af forebyggende rådgiver/psykolog (med tilladelse fra forældrene). Afdelingsleder orienterer ressourceteamet.
4. På sparringsmødet formuleres en handleplan. Nu følger en periode, hvor lærerteamet skal afprøve de aftalte tiltag. I samme periode holdes skolens ”lille ressourceteam” orienteret, og der indkaldes evt. til et netværksmøde. Der kan gå et par måneder inden netværksmødet finder sted.
5. På baggrund af sparringsmødet udstikker den pædagogiske afdelingsleder rammerne for opgaven i en rammeaftale. Rammeaftalen beskriver ledelsens forventninger til ressourcemedarbejderens opgave. Ressourcemedarbejderen er nu tovholder på sagen.
6. Efter en aftalt periode evalueres handleplanen. Hvis evalueringen viser, at handleplanen ikke har været tilstrækkelig, kan der tildeles ressourcer fra ”det store ressourceteam”. Det kan være i form af ressourcetimer til klassen, men ressourcerne kan også være yderligere sparring og rådgivning, en pædagogisk, psykologisk vurdering (en PPV). Det kan også være et rådgivningsforløb for forældrene hos forebyggende rådgiver, eller et tilbud til eleven om samtaler hos rådgiveren.
7. På dette tidspunkt vil der afholdes et netværksmøde, hvor skole og hjem sammen danner et netværk under den udfordrede elev. Skole, forældre og nogle gange eleven formulerer en fælles handleplan. PPR og/eller Familiecenter Køge kan deltage i mødet. Nogle gange vil mødet forme sig som et interview, hvor den forebyggende rådgiver fra Familiecenter Køge interviewer alle deltagerne på skift. På den måde finder vi ud af, hvad bekymringen især handler om, og hvornår bekymringen måske ikke er til stede - men vi finder også ud af hvad vi hver især kan gøre for at skabe bedre trivsel for eleven.
8. Nu følger endnu periode, hvor handleplaner afprøves og evalueres. Ofte skabes der udvikling og trivsel, men i få tilfælde viser det sig, at eleven har brug for et mere specialiseret tilbud end Borup Skole kan skabe, og så kan forældre og skole søge Køge Kommunes visitationsudvalg om et andet skoletilbud.