MENU
Aula_close Layer 1

Ledige stillinger

Lærere til Borup Skole

Borup Skole søger 1 - 2 lærere
Fuldtidsstilling med mulighed for deltid

Indskoling 1. – 2. klasse
Matematik, natur/teknologi, ressourcetimer og eventuelt andre fag. Hvad kan du byde ind med?

Udskoling 7. – 9. klasse
Naturfag (biologi, geografi og fysik/kemi) eventuelt andre fag. Hvad kan du byde ind med?

En lærer har fået sit drømmejob på en anden skole, og en lærer har valgt at gå på orlov af familiemæssige årsager.

På Borup Skole er vi optaget af at skabe gode relationer til hinanden, til børnene og til børnenes forældre. Vi ønsker at fremme det gode professionelle samarbejde mellem alle voksne, og vi ønsker at opbygge samarbejdskompetencer mellem børnene således, at alle børn kan være en betydende del af fællesskabet. Vi er optaget af begrebet ordentlighed.

Borup Skole ligger i den vestlige del af Køge Kommune på jernbanestrækningen mellem Ringsted og Roskilde (København). Vi har tre spor og er ca. 650 elever, 55 lærere og 25 pædagoger i SFO.

Vi er ”byens skole” i et harmonisk lokalsamfund i stationsbyen Borup. Vi er meget optaget af at prioritere en god og stabil dagligdag for børn og voksne på skolen.

Du kan læse mere om Borup Skole på www.borupskole.dk, eller du kan kontakte skoleleder Jakob Dalgas på Jakob.Dalgas@koege.dk  (tlf. 21123526) eller souschef Karin Villumsen på Karin.Villumsen@koege.dk. (tlf. 57561600).

Ansøgning sker gennem Køge kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist søndag den 24. oktober kl. 09.00 
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 26. oktober kl. 18.30 – 20.30